Jay-Roy Grot vendte i starten af marts tilbage til dansk fodbold, da han blev offentliggjort som ny mand i OB.
Fredag aften bidrog han med mål og oplæg, da OB smadrede Esbjerg 6-0 i NordicBet Ligaens oprykningsspil.
Hollænderen fik efterfølgende store roser fra Søren Krogh, da OB-træneren gav en reaktion til Bold.
- Jay-Roy er ekstraordinær. Han er en assistspiller og målscorer.
- Hans præstation i dag (fredag, red.) var endnu en understregning af, hvilken kvalitetsspiller han er. I Viborg brændte han også Superligaen af.
- Vi er lykkelige over at have ham. Vi skal nyde det, så længe han er her. Forhåbentlig brager han også igennem, hvis vi rykker op i Superligaen, udtaler Søren Krogh til Bold.
27-årige Jay-Roy Grot forlod Viborg i vinteren 2023. Han nåede to år i japansk fodbold, inden han fik ophævet sin kontrakt. Han skiftede derfor på en fri transfer til OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
Betinia Liga

































