Charly Nouck, Filip Helander, Luca Kjerrumgaard og Sven Köhler.
Alle de fire OB-spillere har Björn Wesström denne vinter fået bud på, men alle er blevet afvist.
Det fortæller fodbolddirektøren til bold.dk.
- Vi har haft bud på Charly, men vi har sagt nej med al respekt for buddet. Derudover har vi haft bud på Luca Kjerrumgaard, Sven Köhler og på Filip Helander, men vi har sagt nej.
- Der har både været gode bud, og bud, der ikke var så gode. Men vi synes, at alle de spillere er nogle, som vi gerne vil have i OB, og derfor har vi sagt pænt nej, når klubber har budt på dem, siger Wesström.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF har budt på Charly Nouck, mens Anderlecht har haft snøren ude efter Filip Helander.
Den svenske fodbolddirektør i OB har dog ikke sagt nej til alle henvendelser, da man har udlejet Tyler Burey, Alen Mustafic og Sauli Väisanen, mens Mohamed Buya Turay er blevet solgt.
OB's nok største salgsemne er Tobias Slotsager, men der har ikke været nogen konkrete bud denne vinter.
- Nej, det har der ikke været, svarer Björn Wesström kontant.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga

































