Med 273 kampe, 64 mål og 46 oplæg er Bashkim Kadrii en kæmpe kapacitet for kriseramte OB, der har hentet ham til klubben hele tre gange.
Om under to måneder udløber danskerens aftale med fynboerne, og spørgsmålet er, hvad der så skal ske.
Sikkert er det, at fynboerne gerne vil forlænge med den offensive profil.
Ifølge Bolds oplysninger har OB nemlig allerede tilbudt ham en ny kontrakt, men grundet klubbens uvisse Superliga-skæbne er snakken om en endegyldig løsning skubbet til side, mens OB kæmper for at blive oppe i Danmarks fineste fodboldselskab.
Det betyder også, at rammerne i Kadriis potentielle nye aftale i skrivende stund er flydende. Sagt med andre ord er det endnu ikke fastlagt, om der i så fald vil blive tale om en kort eller lang forlængelse.
Begge ting kan være inde i billedet, som det ser ud nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

I forbindelse med onsdagens træning i Ådalen spurgte Bold Bashkim Kadrii ind til, hvad han selv gør sig af tanker om fremtiden.
- Jeg holder det lidt privat. Der er ting, der er større og vigtigere end mig lige nu. Jeg føler mig ikke presset til at skulle finde en løsning lige nu og her. Jeg tager det, når sæsonen er færdig, og når vi har en afklaring om, hvor klubben står, fortalte han.
For tredje gang i karrieren skiftede Kadrii til OB i februar 2021, hvor han kom fra Al-Fateh i Saudi-Arabien.
Derudover har den 32-årige angriber repræsenteret FC Købehavn, Minnesota og Randers i karrieren.
OB har ikke vundet på eget græs i indeværende sæson og ligger i skrivende stund to point fra nedrykningsstregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga





































