OB opruster til fremtiden.
Således skriver 3F Superliga-klubben på sin hjemmeside, at de henter forsvarsspilleren Abdou Wadou Sarr fra Gambia.
Den 18-årige spiller, der har været en del af Gambias U20-landshold, har underskrevet en to-årig aftale, og han skal til at begynde med være på OB's akademi.
Akademichef i OB, Tonny Hermansen, sætter ord på Sarr.
- Abdou er en fysisk stærk midterforsvarer, som er rigtig god i sine dueller. Han spiller med stor power og har en god acceleration, som gør ham rigtig interessant.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har en naturlig hårdhed i sit spil, men han skal også lære at balancere med, hvornår han skal bruge den hårdhed og gå ind i duellerne, men det handler bare om tilvænning.
- Når man kommer fra et helt andet kontinent, er der mange ting, man skal vænne sig til. Det gælder både livet uden for banen og spillet på banen. Derfor er det vigtigt, at vi giver ham tid og ro til at udvikle sig og finde sig til rette i vores miljø.
OB skriver endvidere, at de fik øjnene op for Sarr under Christian Eriksen Cup tidligere på året.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
OB
3F Superliga



































