- Scenerne i Viborg var fuldstændig planlagt.
Så klar lyder talen fra OB-bossen Enrico Augustinus, da han mandag i forbindelse med præsentationen af Troels Bech som ny sportsdirektør satte ord på de scener, der fandt sted efter nederlaget til Viborg og kendsgerningen om, at fynboerne røg en tur i 1. division i næste sæson.
Her stod OB's capo, der står for at styre slagsangene på stadion, i midten af en spillerklynge for at fortælle dem, hvordan fansene havde det oven på nedrykningen.
Situationen - og de ikoniske billeder - affødte en del kritik. Blandt andre fra Viaplays fodboldekspert Peter Sørensen, der kaldte capoens tale for upassende.
Men faktisk var det hele helt efter bogen.
- Måske har vi ikke været gode nok til at kommunikere det, men situationen, at vi sammen går ned til dem, var aftalt på forhånd - bestyrelse, ejer, direktion. Vi havde aftalt med capo, at han måtte holde en tale, forklarer Enrico Augustinus og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
- Det var ikke en opsang til spillerne, som sidste gang, som vi synes var ok. Hvad der var brug for her, hvis det skulle ske (at OB rykkede ned, red.), var måske mere en opmuntrende tale om, at der var opbakning fra fansene i 1. division.
- Det var en meget veltalende og velformuleret capo, som gjorde det rigtig godt. Det var fuldstændig aftalt, at alle gik ned og samlede fansene.
OB skal fra næste sæson spille i landets næstbedste række, og det bliver med Troels Bech som den nye øverst sportslige ansvarlige i klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga

































