2022-04-28 10:19:25

OB med pokalsejr: Må ikke blive en sovepude

Troels Kløve mener, at OB nok må tage favoritværdigheden på sig inden returopgøret mod SønderjyskE i Sydbank Pokalen, men det bliver stadig en vild og svær kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OB har det ene ben i Sydbank Pokalen, da det onsdag blev til en 2-1-sejr over SønderjyskE i den første af to opgør i semifinalen.

Her var det Troels Kløve, som blev den store helt, da han kort før tid gav OB et godt udgangspunkt, men Odense-klubben må ikke tage en finaleplads for givet, da de skal møde et SønderjyskE-mandskab, som vil satse alt.

Det fortæller OB-helten.

- Det må ikke blive en sovepude for os, at vi bare tror, at vi skal hjem og gøre det færdigt. Det bliver igen en vild kamp på torsdag. SønderjyskE har ikke så meget at tabe, så de kommer med fart over feltet.

- Så vi skal ud og leverer en 100 procent-indsats, hvis vi skal videre til Brøndby Stadion.

Kløve indrømmer dog efter kampen, da OB ligger lunt i svinget i forhold til at kunne booke en finaleplads, men det har i sidste ende ingen betydning for returopgøret på Energy Nature Park.

- Med en sejr på udebane må man tage favoritværdigheden på sig, men det er stadig vigtigt at sige, at der er ingen ting, som er afgjort. SønderjyskE har været i pokalfinalen to år i træk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke for sjovt, at de nu kommer med et hold, som måske ikke har noget at tabe. De kan spille frit, så det bliver en svær kamp.

OB skal dog inden torsdagens pokalduel lige i kamp i 3F Superligaen, da AGF også kommer forbi Odense, men Kløve og co. er godt kørende i denne periode, og det er der en god grund til.

- Lige nu leverer vi, og resultaterne går vores vej, så det er bare at blive ved. Vi skal fokusere på det, som fungerer for os, og så er der en vigtig kamp mod AGF på søndag, som vi også meget gerne vil vinde, lyder det fra Troels Kløve.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0