OB vil gerne beholde midtbanespilleren Tom Trybull.
Den 30-årige tysker, der kom til Odense i september sidste år på en fri transfer, fortæller nemlig i et interview til Fyens Stiftstidende, at klubben gerne vil forlænge hans kontrakt, som udløber til sommer.
- Vi har talt sammen, og klubben meldte relativt tidligt ud, at de gerne ville forlænge med mig. Nu skal der lige først klares et par detaljer, så jeg kan ikke sige så meget. Jeg har sagt, at jeg føler mig godt tilpas her sammen med familien, og det er ekstremt vigtigt for os. Nu må vi se, hvad de næste uger og måneder bringer, men vi er på vej, og vi taler åbent fra begge sider, siger midtbanespilleren til avisen.
Tom Trybull kom til OB efter at have stået uden kontrakt i godt en måned efter at have ophævet med Blackpool.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tyskeren har fortid i både tysk, hollandsk og engelsk fodbold, men han huskes nok mest for tiden i Norwich, hvor han spillede 80 kampe.
Siden september måned er det blevet til otte kampe i OB-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga




































