Islandske Aron Elis Thrandarson har kontraktudløb med OB til sommer.
Derfor skal den fynske klub sælge ham i det nuværende transfervindue, hvis man vil have penge i kassen for midtbanespilleren, da han tidligere har givet udtryk for, at han ikke ønsker at forlænge sin aftale.
Thrandarson var med i OB's træningskamp mod FC Midtjylland i Ikast fredag, og bold.dk spurgte ham derfor, om deltagelsen i kampen betyder, at han bliver i klubben indtil sommer.
- Jeg ved det faktisk ikke for at være helt ærlig. Lige nu ligner det, at jeg bliver i OB, men det kan ændre sig hurtigt.
- Jeg vil kæmpe så meget som muligt for klubben, så længe jeg stadig er OB-spiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis der dukker noget spændende op, så vil jeg kigge på det, men det er fint at være OB-spiller lige nu, og jeg vil gerne hjælpe klubben med at komme i top-6, siger Thrandarson til bold.dk
Tidligere har B.T. erfaret, at norske Brann samt andre klubber har været i dialog med islændingen om et skifte, der både kan finde sted med det samme eller til sommer.
Thrandarson fortæller dog til bold.dk, at der bare er tale om rygter.
- Jeg vil gerne kommentere på konkrete ting, men i øjeblikket er det bare rygter, og så vil jeg ikke sige noget om det, siger islændingen til bold.dk.
28-årige Aron Thrandarson har fået 82 kampe for OB, siden han kom til den fynske klub i starten af 2020 fra norske Aalesund.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga



































