


OB røg søndag ind i endnu en fiasko.
Den skrækkelige hjemmebaneform blev endnu mere skrækkelig, da fynboerne tabte med 1-2 på hjemmebane mod bundproppen Hvidovre.
Efterfølgende droppede OB-cheftræner Søren Krogh de skrevne medier, og i stedet for kom assistenttræner Frank Hjortebjerg ud og svarede på spørgsmål.
Assistenttræneren blev blandt andet spurgt, om holdet skulle overveje at droppe tremandsforsvaret til næste runde, hvor der venter en utrolig vigtig kamp mod Vejle Boldklub.
- Vi skal vende hver en sten. Vi justerede blandt andet lidt på de positioner i løbet af kampen, så vi skal hjem og analysere nærmere på, om det gav os noget. Det kunne godt se sådan ud.
- Om det giver os noget til Vejle-kampen, skal vi også hjem og kigge på, men vi vender hver en sten, og i øjeblikket er der intet, der er helligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Slet ikke når det omhandler systemer og positioner, så det skal vi hjem og kigge på, siger assistenttræneren.
Det er ikke meget, der kan ændres på otte dage, men det lader til, at man vil forsøge at prøve noget nyt.
- Der kan ikke laves en revolution, men vi skal kigge på alle de hurtige gevinster, der kan findes.
- Vi skal vende hver en sten, og hvis vi kan gøre noget, der hjælper på den hurtige bane, selv om det ikke har et længere perspektiv, så gør vi nok det, siger assistenttræneren.
OB har to point mere end Vejle, der ligger under nedrykningsstregen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga

































