
Jann-Fiete Arp blev endnu en gang afgørende for OB, som torsdag aften mødte AGF i den første af to Oddset Pokal-kvartfinaler.
OB-tyskeren blev helten efter et iskoldt straffespark, som han selv skaffede efter en duel med Eric Kahl.
Og Arp er ikke i tvivl. Der var straffe, siger han.
- Jeg har ikke set situationen igen, men jeg ved bare, at jeg var foran modstanderen.
- Jeg ville lave et indlæg, og så fik han mig til at falde på en eller anden måde. Jeg faldt ikke af mig selv, siger han til Bold og resten af den skrevne presse efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

OB-profilen blev også spurgt, om sejren over AGF var den bedste i hans tid i klubben.
- Det tror jeg ikke. Når vi har to kampe mod dem, så er det nok den mest værdiløse.
- Men efter sidste kamp mod AGF er det selvfølgelig en stor sejr.
- At vi kunne vise alle i Odense og også os selv, at vi har forbedret os, og hvad vi kan udføre, når vi bringer energi på banen.
Du kan se Arps iskolde straffespark i videoen i artiklen.


OB
Oddset Pokalen





































