Tom Trybull spillede en hovedrolle, da OB torsdag hentede en vital sejr på 2-1 over Hvidovre IF.
Midtbanespilleren ragede dog et gult kort til sig, og det betyder, at tyskeren er ude i OB's vigtige kamp mod Randers FC på søndag.
- Det er noget lort. Han var dæleme god i kampen. Det var en topkamp fra ham, og det er rigtig skidt for os. Det er noget pis, og jeg kan ikke sige andet, fortæller OB-træner Søren Krogh efter torsdagens sejr.
Det er dog ikke sådan, at OB-træneren føler, at karantænen til profilen kan ende med at koste en nedrykning.
- Nej, for fanden. Slet, slet ikke. Vi så i kampen, at vi havde andre spillere, der kom ind og trådte til, men jeg er selvfølgelig ærgerlig, fordi han har været god, siger Søren Krogh.
OB har tre point op til Lyngby inden sæsonens sidste to kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kan man ikke se
Tom Trybull fortalte efter torsdagens sejr, at han ikke kan se sig selv spille i NordicBet Ligaen. Læs mere her.
Udmeldingen har Søren Krogh ingen problemer med.
- Det synes jeg overhovedet ikke, at man kan se på hans præstationer og indstilling til træning, hvor han prøver at hjælpe alle omkring sig.
- Jeg har det fuldstændig fint med det, når jeg ser, hvad han leverer til kampe og træning, fortæller Søren Krogh.
31-årige Tom Trybull står noteret for 19 kampe i OB-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






























