2025-07-30 11:27:00

OB-profil tvivlsom: Zorniger tager ingen chancer

Max Ejdum døjede med ankelproblemer mod Viborg, og Alexander Zorniger vil ikke tage nogen chancer med midtbaneprofilen, der derfor er tvivlsom til fredagens kamp mod Vejle Boldklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

VB

4 - 0

OB

I sæsonens første to kampe har Max Ejdum og Rasmus Falk været instrumentale på OB's midtbane, men førstnævnte måtte lade sig udskifte i pausen mod Viborg i søndags. 

Efterfølgende forklarede Alexander Zorniger til Fyens Stiftstidende, at den unge midtbanespiller døjede med ankelproblemer. 

Det efterlader Max Ejdum tvivlsom til fredagens kamp mod Vejle Boldklub, fortalte Alexander Zorniger, da Bold mødte ham tirsdag. 

- I går (mandag, red.) var der ikke en chance, man han var i stand til at gå normalt i dag. Så vi må se.

- Jeg stoler på vores medicinske stab, men der er heller ikke lang tid til kamp. Så lige nu er det ret usikkert, at han er til rådighed på fredag, og vi vil heller ikke løbe en risiko, siger OB-bossen, der til gengæld var glad for, hvad han så fra sin indskifter i 3-1-sejren over Viborg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -OB-profil tvivlsom: Zorniger tager ingen chancer
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Gustav Grubbe gjorde det rigtig godt, da han kom ind, og andre skal træde til. 

- Vi har i de to kampe tabt de sidste 15 minutter, så vi har brug for at hele holdet – skridt for skridt – kommer i en bedre forfatning.

OB har hentet fire point i sæsonens første to kampe mod FC Midtjylland og Viborg. 

Fredagens opgør i Nørreskoven fløjtes i gang klokken 20.00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

VB

4 - 0

OB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce