Der har været rift om at sikre sig en underskrift fra Malte Musenene Christensen.
Talentet fra årgang 2011, der trods sine 15 år har spillet kampe for U19-holdet og trænet fast med U17 gennem hele foråret i AC Horsens, har i den seneste tid grublet over, hvor han skal skrive sin første professionelle kontrakt.
Men på trods af konkret dialog med klubber som AGF og Brøndby, der gerne ville have fingrene i midtbanespilleren, er det OB, der har sikret sig Malte Musenene, erfarer Bold.
Også AZ Alkmaar har vist interesse for midtbanespilleren, men på grund af reglerne i Danmark for et udlandsskifte, kan hollænderne ikke indgå en kontrakt med Musenene, før han er fyldt 16 år.
I vinter besøgte Malte Musenene netop den hollandske klub i forbindelse med et prøveophold, og her viste han sig så fint frem, at AZ dette forår inviterede ham indenfor på ny over fem dage, hvor han også deltog i en ungdomsturnering.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig har AC Horsens strakt sig langt for at overtale midtbanespilleren om at fortsætte i klubben.
Men det er på Fyn, fremtiden ligger. For nu.
Malte Musenene er venstrebenet og beskrives af kilder som en hurtig og teknisk stærk spiller med en god fysisk pakke og spilforståelse.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

OB
3F Superliga

































