OB meddelte i sidste uge, at Jeppe Tverskov forlader klubben efter sæsonen.
Tirsdag har klubben oplyst, at yderligere fem førsteholdsspillere vinker farvel til sommer.
Det drejer sig om spillerne Aron Elís Thrandarson, Jørgen Skjelvik, Naatan Skyttä, Kenneth Zohore og Omar Jebali, som alle er fortid efter sæsonen.
I meddelelsen fra OB lyder det, at klubben ikke har været i forhandlinger med Thrandarson om en ny aftale.
- Aron er en person, der er højt værdsat i klubben, og uanset om det gælder træning eller kamp, yder han altid sit ypperste. Sammen er vi dog nået frem til, at vi går fra hinanden, når den nuværende kontrakt udløber. Vi ønsker Aron og hans familie alt det bedste i fremtiden, udtaler fodbolddirektør Björn Wesström på ob.dk.
Zohore skiftede i vinter hjem til OB, men ifølge Wesström lykkedes det ikke at indfri målsætningerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kenneth kom til os efter en periode i udlandet, og vores ambition var at se, om vi kunne løfte hinanden i fællesskab. Desværre er vi ikke lykkedes med det, vi gerne ville, og derfor starter vi ingen nye forhandlinger. Vi ønsker Kenneth og hans familie alt det bedste i fremtiden, udtaler Björn Wesström, som også sætter ord på afskeden med de resterende tre spillere.
- Jørgen er en god spiller og en person, der er højt værdsat i klubben, men vi er i fællesskab nået frem til, at vi går fra hinanden efter denne sæson. Vi ønsker Jørgen alt det bedste med hans kommende udfordringer.
- Omar har været hos os på leje, da vi gerne ville se og evaluere, om vi kunne få en fremtid sammen. Desværre har det sportslige udfald ikke været, som nogen af parterne ønskede, og derfor skilles vi nu. Vi ønsker Omar alt det bedste med hans kommende udfordringer.
- Både Naatan og OB er kede af, at lejeopholdet ender på denne måde. Naatan har haft en god udvikling, som vi med glæde brugte effekten af i de seneste runder, men til sommer udløber lejeaftalen mellem OB og Toulouse FC, og derfor takker vi Naatan for den indsats, han har ydet for OB, og vi ønsker ham alt det bedste i fremover, lyder det fra OB-bossen på klubbens hjemmeside.
OB spiller sidste hjemmekamp i sæsonen den 26. maj, hvor de fem spillere vil få en afskedshilsen på Nature Energy Park.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






































