OB står foran noget af en udskiftning i truppen til sommer.
Klubben har allerede meldt ud, Jeppe Tverskov, Jørgen Skjelvik, Kenneth Zohore, Aron Thrandarson, Naatan Skyttä og Omar Jebali alle forlader klubben til sommer, når de har kontraktudløb.
Det er dog ikke noget, der bekymrer træner Andreas Alm, der er vant til, at der bliver skiftet en masse spillere ud i OB.
- Forrige sommer var der 14 spillere ind og ud, så det var en udskiftning på næsten 30 spillere, så jeg er vant til, at der sker meget hos os om sommeren.
- Vi har vidst i lang tid, at der er mange, der har udløb, så det er sådan, det er.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Forrige sæson var Jens Jakob kaptajn, og han havde også udløb, hvorefter han forsvandt til Frankrig, og nu har vi en anden anfører, der har udløb, der forsvinder til et eksotisk land. Det er sådan, det er.
- Jeg er sikker på, at vores chef og scouts kommer til at finde nogle erstatninger, men vi har også unge spillere, der gør det godt, fortæller Andreas Alm til bold.dk.
OB vandt søndag over Lyngby 4-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga




































