Martin Hansen er havnet bagerst i målmandskøen og har ikke været udtaget til en Superliga-kamp siden slutningen af august.
Det ligner derfor et OB-exit til sommer, fortæller den 35-årige målmand i et interview med Fyens Stiftstidende.
- På stående fod ligner det et exit for mig, hvis ikke der sker noget radikalt. Jeg skal prøve noget andet, men jeg ved også, at i min alder, så hænger mulighederne ikke på træerne.
- Vi må vente og se, hvad der byder sig, men det går umiddelbart i den retning, at jeg skal væk, siger han til mediet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Martin Hansen kan dog ende med at skulle spendere endnu en sæson i Superliga-klubben.
Der var således inkluderet en option i målmandens kontrakt, som betyder, at de to parter har papir på hinanden frem til sommeren 2027, fortæller han.
Viljar Myhra og Theo Sander er lige nu henholdsvis første- og andenmålmand i OB.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
OB
3F Superliga




























