En uge som kommunikationschef i OB blev det til for Carsten Lektonen.
Han har nemlig opsagt sin stilling hos fynboerne efter blot en uge i jobbet af personlige årsager, oplyser OB torsdag på sin hjemmeside.
- Vi er meget overrasket over Carstens beslutning. Vi var meget glade for vores valg af kommunikationschef, og er kede af at det nu ender før det begyndte.
- Men vi accepterer selvfølgelig hans beslutning, siger kommerciel direktør i OB, Jack Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Carsten Lektonen sætter selv ord på den tidlige exit.
- OB har gjort alt for, at jeg skulle føle mig velkommen hjem – og det har jeg i den grad gjort. Klubben, menneske, energien – alt det, der gør OB til OB – har været præcis, som jeg håbede.
- For mig handlede det ikke om kolleger, kultur eller klub – alt fungerede. Det handler mere om refleksioner over arbejdsliv, indhold og retning, og overgangen fra selvstændig til tandhjul i den mest eksponerede arbejdsplads på Fyn, udtaler den nu forhenværende kommunikationschef.
OB oplyser, at de for nu ikke søger en ny kommunikationschef.

Dommerformand erkender ni VAR-fejl
Hattrick | Afsnit 97Danmark er endnu en gang uden dommere ved en stor slutrunde, og samtidig viser nye tal, at Superligaen har haft flere VAR-fejl end målsætningen.
Læs mere
OB
3F Superliga





































