2024-05-22 16:23:05

Oxford ville betale for at slippe af med OB-lejesvend

Tyler Bureys lejeophold i Oxford United er gået så skævt, at englænderne ifølge Bolds oplysninger har forhørt sig hos OB for at spørge, om de ville tage ham tilbage før tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

VFF

2 - 1

OB

- Vi har ledt efter en offensiv spillertype, som har kvaliteterne til at styrke vores spillestil, og Tyler har nogle kvaliteter og et potentiale, som vi nu vil arbejde på at omsætte til effektivitet.

OB’s fodbolddirektør, Björn Wesström, var tydeligvis begejstret for købet af Tyler Burey sidste sommer.

Men nu kan Bold fortælle, at Oxford United, som OB valgte at udleje engelsk-jamaicaneren til i vinter, forsøgte at sende ham retur til Danmark før tid. Men OB tog ikke imod ham. 

Angriberen blev en del af striberne som erstatning for Emmanuel Sabbi, efter at det lykkedes fynboerne at købe ham fri af kontrakten med Millwall F.C og udstyre ham med en kontrakt frem til sommeren 2026.

0 mål og 8 kampe var senere de iskolde facts i OB-trøjen, så de valgte i januar at sende den dyre investering afsted på en halvårig lejeaftale til den nu netop oprykkede Championship-klub Oxford United.

Langt fra spilletid
Men selvom han fik fint med spilletid i starten af sit ophold, har han ikke været en del af Oxford-truppen de seneste 17 kampe. Og om under to måneder vender han efter planen tilbage OB, der stadig ikke ved, om de skal spille Superliga eller 1. Division i næste sæson.

Ifølge Bolds oplysninger har det været så uforløst i Oxford United, at englænderne undervejs opgav troen på ham og på at få ham til at spille en rolle på det oprykningsjagtende mandskab.

På et tidspunkt i løbet af foråret rakte de gulklædte nemlig ud til OB med henblik på at forhøre sig om muligheden for at sende Tyler Burey retur til Danmark.

Før lejemålets officielle ophør 30. juni.

De tilbød ovenikøbet at finde en løsning i forhold til at blive ved med at give ham den andel af lønnen, som Oxford United havde forpligtet sig til at betale ham i resten af lejeperioden.

Men OB afviste det tilbud.

Bold har været i kontakt med Björn Wesström om oplysningerne og uden at ville bekræfte dem, henviser svenskeren til, at det ganske enkelt ikke har været muligt for OB at indlemme Tyler Burey til at indgå i en kamptrup midt i en sæson uden for transfervinduet.

- Det har ikke været aktuelt at genindføre spillere, der ikke har kunnet registreres til spil i OB. Det vil først være muligt, når det danske sommervindue åbner, og indtil da bør vi lave en plan for spillere ind og ud, skriver Wesström i en sms.

Bold har også forsøgt at få en kommentar fra Oxford United, men de er ikke vendt tilbage.

Oxford Uniteds sæson i League One kulminerede på flotteste vis i lørdags, da de for første gang i klubbens historie sikrede sig oprykning til Championship og dermed tilsluttede sig Portsmouth og Derby som ligaens tre oprykkere.

Dét kostede han
23-årige Tyler Burey kom til OB i sommeren 2023 sammen med 10 andre spillere, hvor Björn Wesström i den grad var trukket i købmandstøjet.

Et transfervindue, der må siges at have budt på en hel del skud forbi skiven.

Flere af tilgangene er siden blevet udlejet, fordi der ikke var udsigt til spilletid i Odense. Foruden Burey tæller det Sauli Väisänen, Johannes Selvén og Mohamed Buya Turay.

Og Tyler Burey var ikke en billig herre at erhverve sig.

Ifølge kilder i Millwall havde angriberen i starten af sin tid i Championship-klubben vist masser af prøver på sit talent, og det førte blandt andet til, at der pludselig var Premier League-mandskaber med hans navn på blokken, hvilket straks fik prisskiltet til at stige markant.

I august 2022 underskrev han så en længerevarende aftale med Millwall, og det betød samtidig, at potentielle bejlere nu skulle hoste op med endnu flere penge, hvis han skulle købes fri før tid.

Den følgende sommer var Oxford United faktisk med i ræset om at hente Burey, men han valgte OB, som ifølge Bolds oplysninger endte med at betale et sted mellem 3,5 og 5 millioner kroner for ham.

I alt blev det til 58 kampe i Millwall-trøjen med tre mål til følge.

Nu er spørgsmålet, hvad der sker til sommer, når han vender retur til OB fra sit lejeophold i Oxford United.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

VFF

2 - 1

OB

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce