2026-04-22 21:29:20

Sløj Falk kørte med OB-boss til FCK-kamp

Efter flere dages sygdom meldte Rasmus Falk sig onsdag morgen klar til kamp mod FCK, inden han kørte med sportsdirektør Troels Bech mod hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCK

2 - 1

OB

18'
10
Mads Emil Madsen
Mål
41'
20
Jordan Larsson
Mål
68'
21
William Martin
Mål

Rasmus Falk havde alt andet end en god optakt til det vigtige brag mod FC København.

OB-anføreren har været lagt ned af sygdom, og derfor var der indtil onsdag morgen tvivl om, hvorvidt han ville være klar.

Det fortæller Rasmus Falk til den skrevne presse efter 2-1-nederlaget i Parken.

- Det har været et par dage, hvor der ikke er sket så meget, og hvor jeg har ligget mest ned.

Af den grund var Rasmus Falk heller ikke at finde i OB's spillerbus, ligesom han ikke spiste sammen med sine holdkammerater forud for kampen.

I stedet kørte han sammen med sportsdirektør Troels Bech mod hovedstaden, efter han tidligere på dagen havde meldt sig klar til at starte inde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sløj Falk kørte med OB-boss til FCK-kamp
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg havde det bedre i morges og fik fyldt lidt på med mad, og så er der fodbold i København. Derfor tog vi det valg, at jeg skulle have så lang restitutionstid som muligt, og at jeg kørte alene med Troels Bech.

De seneste dage var dog noget, som Rasmus Falk godt kunne mærke i kroppen i begyndelsen af opgøret.

- Jeg skulle lige i gang. Det var en halvtung start, men det blev bedre og bedre, og jeg løftede mig i anden halvleg sammen med holdet. Det var desværre ikke nok til at få point.

Havde sat kryds
Var det kampens store betydning, der fik dig til at stille dig til rådighed trods sygdommen?

- Jo, det kan du godt sige. Der er ingen tvivl om, at jeg selvfølgelig havde sat kryds ved den her kamp, og det ville betyde meget for mig at spille herovre.

- Men som udgangspunkt vil jeg gå efter at spille hver gang, der er en fodboldkamp. Jeg elsker det, og det betyder, at man vil gå langt for det - nogle gange også lidt for langt måske.

Rasmus Falk understreger, at han ikke blev tvunget til at stille op, men at han onsdag morgen meldte sig klar og derfra lod beslutningen ligge hos cheftræner Alexander Zorniger.

Derfor fortryder han heller ikke på bagkant, at han spillede opgøret mod FC København fra start.

- Jeg har det godt nu. Selvfølgelig er jeg lidt ramt af omgangssyge lige nu, men jeg synes, jeg kom rigtig fornuftigt igennem efter en dårlig start for mig personligt og for holdet generelt.

Derfor var det heller ikke de seneste dages sygdom, der fyldte hos Rasmus Falk efter opgøret, hvor OB trods en reducering i anden halvleg måtte gå fra banen med et nederlag.

- Skuffelsen fylder lige nu. Anden halvleg er tættest på, og der havde vi en god følelse inde på banen.

- Der viser vi, at vi kan matche og endda være bedre end dem, men når første halvleg er så dårlig, så fortjener man heller ikke at få noget med, siger Falk.

Nederlaget betyder, at OB er fire point efter FC København inden de sidste fire spillerunder i Superligaens nedrykningsspil.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

FCK

2 - 1

OB

18'
10
Mads Emil Madsen
Mål
41'
20
Jordan Larsson
Mål
68'
21
William Martin
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce