2023-02-21 12:33:13

Spillerforeningen om Minteh-trusler: Vi er rystede

Spillerforeningen er rystede over, at Yankuba Minteh har modtaget hadbeskeder og trusler i kølvandet på, at han brød OB's interne regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCN

4 - 2

OB

- Vi er rystede.

Sådan skriver Spillerforeningens kommunikationsdirektør Magnus Hviid i en SMS til bold.dk om hadbeskederne og truslerne, som OB-kometen Yankuba Minteh har været udsat for.

Mandag meddelte OB, at den blot 18-årige gambier er sygmeldt på ubestemt tid, efter han henover weekenden har modtaget hadbeskeder samt oplevet at blive passet op og truet af en gruppe personer efter fynboernes hjemmekamp mod Randers FC.

- Det er under al kritik, det som Yankuba er blevet udsat for. Hadbeskeder, chikane og trusler kan og skal på ingen måde accepteres. Længere er den ikke, skriver Spillerforeningen til bold.dk.

Hadbeskederne og truslerne mod Minteh faldt i kølvandet på OB's udmelding om, at offensivspilleren havde overtrådt klubbens interne husregler og derfor var udeladt fra truppen til søndagens kamp mod Randers.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Spillerforeningen om Minteh-trusler: Vi er rystede
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Siden da har situationen udviklet sig til, at den blot 18-årige OB-komet altså har været nødsaget til at sygemelde sig på ubestemt tid, og det har fået Spillerforeningen til at række ud med en hjælpende hånd.

- Vi har været i kontakt med relevante personer omkring Yankuba og fortalt, at vi selvfølgelig står klar med støtte og rådgivning gennem vores team. 

- Vi ved, at reaktionsmønstret i en situation som denne kan være meget individuelt, så derfor har det været vigtigt at tale med personer omkring Yankuba og derved samtidig give ham den plads og ro, han kunne have brug for, skriver Spillerforeningen til bold.dk.

Yankuba Minteh kom til OB i sommeren 2022 og har siden da noteret sig for syv kampe på klubbens førstehold.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCN

4 - 2

OB

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce