- Hvis vi skal have bedre træningsbaner, skal vi væk fra Ådalen.
Så klar var meldingen fra administrerende direktør i Odense Sport & Event, Enrico Augustinos, da han onsdag aften i ledtog med cheftræner Søren Krogh, fodbolddirektør Björn Wesström og kommerciel chef Jack Jørgensen inviterede OB's sæsonkortholdere til et såkaldt dialogmøde i hovedbygningen på Nature Energy Park.
Her var evalueringen af den katastrofale efterårssæson på programmet, klubben aflivede endegyldigt ambitionen om en top seks-placering i denne sæson og erstattede den med overlevelse, ligesom der blev kigget frem mod en række af de planer, man håber at realisere inden for nærmeste fremtid.
Herunder at gøre træningsbane nummer 1 - klubbens eneste græsbane - til fortid i Ådalen, hvor OB har holdt til siden 1968.
Et arbejde, der går i gang nu, og som man er parat til at kaste 10 millioner kroner efter.
Banen er ganske enkelt i så ringe en forfatning det meste af året, at spillerne bliver nødt til at træne på en af de tre kunstgræsbaner i samme område, hvilket de ellers kun gør, når det er "død og pine nødvendigt", som Jack Augustinos formulerer det over for bold.dk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu har vi - i jeg ved ikke hvor mange år - prøvet at lave baner, der lever op til standarden i Superligaen, og hvis vi vil det, må vi konstatere, at det ikke bliver i Ådalen. Det er et ømfindligt punkt, og vi har arbejdet med det i lang tid. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende.
- Derfor er vi gået i gang at kigge på, at vi skal lægge nogle af vores træninger andre steder, siger han og slår fast, at Superliga-huset med fitness og kantine består.
For tre år siden investerede man ellers tungt i at lægge den eneste græsbane i Ådalen om med nyt vandingsanlæg og dræn, men selv efter en dyr omgang makeover, viste den sig fortsat at være for sårbar.
Nu kaster man igen penge efter at finde en løsning.
- Til næste år har vi samlet set afsat små 10 millioner kroner til nye græsbaner. Vi skal have fundet ud af, om vi i nogle af de arealer, der ligger tæt på klubhuset, kan lave et par Superliga-baner, og så må vi bruge de penge, der skal til.
- Det er et stort ønske fra trænerteamet at træne i samme hastighed, som vi gerne vil levere i kampene.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga


































