OB's skæbne skal afgøres søndag.
OB har ryggen mod muren i grundspillets sidste runde, hvor en plads i top seks godt kan se svær ud.
Vinder OB ikke over AGF søndag, så er top seks ikke en mulighed. Ender det med tre point til OB, så er man stadig afhængig af resultaterne i de andre kampe.
OB skal håbe på, at Brøndby taber eller at Randers og Silkeborg smider point, hvis top seks skal blive en kendsgerning.
OB-profilen Emmanuel Sabbi fortæller til bold.dk, at holdet er topmotiveret til søndagens vigtige kamp.
- Vi har tænkt på os selv, og vi har kigget på måder at gøre det svært for AGF, så vi kan få sejren. Vi har kigget på vores eget spil og stil, og så skal det integreres på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- AGF har været virkelig gode, og de har allerede sikret deres plads i top seks, så de må være motiverede, og det er en gruppe spillere, der ved, hvad de gør.
- Vi skal læse vores modstander, og så får vi forhåbentlig de tre point, som vi har brug for, fortæller Sabbi til bold.dk
Kæmpe skuffelse uden top seks
Sabbi fortæller også, at det ville være en stor skuffelse for spillerne og klubben, hvis missionen ikke lykkes søndag.
- Det ville selvfølgelig være skuffende for os, hvis vi ikke kommer i top seks, og det ville være et stort nederlag for os.
- Vi vil gerne i top seks i alle sæsoner, så det ville være en stor skuffelse for klubben og spillerne, så vi håber på tre point, og at det andet også flasker sig for os.
- Vi er alle virkelig motiverede, for det er en enkelt kamp, der kan afgøre, om vi kommer i toppen eller bunden, og det kommer selvfølgelig med nogle laver, som også gør en mere motiveret, siger Emmanuel Sabbi til bold.dk.
Samtlige af søndagens Superliga-kampe spilles klokken 15.00.