OB må klare størstedelen af jagten på syvendepladsen uden Anssi Suhonen.
Midtbanespilleren er blevet skadet og er derfor ude i det næste stykke tid.
Det fortæller cheftræner Alexander Zorniger til TV 2 Sport.
- Desværre må vi undvære Anssi, som er skadet i omkring tre uger med en muskelskade. Det betyder selvfølgelig, at vi mangler kvalitet i truppen, og det gør det sværere i en tæt kampuge, siger Zorniger til TV 2 Sport.
Artiklen fortsætter efter billedet

I de kommende tre uger skal OB møde Randers FC, FC København, FC Fredericia og Silkeborg IF.
OB ligger nummer otte i Superligaen og har et point op til FCK på syvendepladsen.
Anssi Suhonen står noteret for otte kampe i OB-trøjen.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
OB
3F Superliga



























