15 afgange og en enkelt tilgang.
Det er, hvad OB og sportsdirektør Troels Bech har præsteret i dette transfervindue under mantraet ”reducer for at blive tydelig.”
Vi nærmer os de sidste timer af transfervinduet, og Troels Bech må skuffe eventuelle OB-fans, som havde håbet på en ny stjerne i striber.
- Resten af dagen tror jeg ikke, at der kommer til at ske noget. Jeg sidder brandvagt, hvis der skulle opstå brand.
- Vi har ikke selv et initiativ til at få flere spillere til, fortalte Troels Bech til Bold, som er tilstede i Odense.
På trods af sæsonens fremragende resultater, hvor man har hentet otte sejre ud af otte mulige, så har Troels Bech også en anden begrundelse for ikke at hente flere spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis vi fik flere spillere til, vil det gøre vejen længere for vores unge spillere.
- Vi vil gerne prøve at se, hvor langt vi kan komme med egne spillere. Nogle vil vise sig at kunne klare opgaven, andre vil ikke, men vi ved det kun ved at lade dem spille.
- Derfor har vi ikke travlt med at hente flere spillere ind.
Det tyder altså på, at OB ikke har i sinde at hente flere spillere i dette transfervindue. Dermed smækker Troels Bech transferdøren godt og grundigt i.
Afslutningsvist åbner han dog en minimal chance for, at der stadig vil kunne ske noget drastisk.
Kan du lukke døren definitivt for, at der ikke kommer flere ankomster?
- Ja, det vil overraske mig meget.
- Der kan ske et eller andet fuldstændig vanvittigt. Det skulle være et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, hvor vi får travlt med at dække det ind.
- Jeg kan ikke forestille mig, at det vil ske, så var det allerede sket.
En forsvarsspiller eller to for meget
Selvom OB allerede har sendt 15 spillere ud af klubben, så er der stadig en mulighed for, at der kan opstå udgange fra OB, selvom Troels Bech mener, at det er usandsynligt.
Her nævnes den centrale forsvarsposition, hvor OB er rigeligt dækket ind.
- Jeg konstaterer, at vi har seks, der kandiderer til centerforsvaret. Det er nok mindst en mere, end vi får lejlighed til at sætte i kamp.
- Vi er glade, hvis de bliver, men det kunne være en mulighed (at sende dem videre red.), som vi ikke afviser.
Om OB ender med at tynde ud i truppen, eller om der opstår nogle vilde situationer, vil de næste timer vise. Følg med på Bold for at få det store overblik.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Betinia Liga




































