2026-02-02 20:00:00

Troels Bech om Trybull i OB: Hverken godt for ham eller os

OB's 32-årige tysker Tom Trybull er stadig på kontrakt i OB. Det ville dog være bedst for alle parter, hvis man kunne blive enige om en løsning, hvor han ikke længere var i klubben, lyder det fra Troels Bech.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

AGF

2 - 1

OB

Det er ikke blevet til en eneste kamp for Tom Trybull i indeværende sæson.

I løbet af sommerens transfervindue blev der spekuleret i, om Trybull snart var fortid i Odense Boldklub. Dengang prøvede man at finde en løsning, men det skete ikke. Her knap et halvt år senere er midtbanekrigeren stadig i OB, men det er ikke blevet til en eneste kamp i sæsonen. 

Troels Bech havde da også gerne set, at de havde fundet en løsning på tyskerens situation.

- Jeg tror, at det vil være rimeligt at sige, at Toms situation er lidt for fastlåst til, at det er godt for hverken ham eller for os. Derfor har vi også haft en fælles interesse i, hvordan vi kunne bringe ham videre, men indtil videre er han her.

 - Han er meget professionel omkring det, og han får en fin behandling, men han får ikke så meget spilletid, lyder det fra OB's sportsdirektør.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Troels Bech om Trybull i OB: Hverken godt for ham eller os
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tilbage i november fortalte Tom Trybull, at han nok havde spillet sin sidste kamp for OB. På trods af den udmelding, ligner det heller ikke, at OB får sendt tyskeren afsted i denne omgang.

Bech havde gerne set, at man var blevet enige med Trybull og en anden klub, men det har ikke været muligt.

- Hvis der skulle være en ændring, så kræver det minimum, at vi er tre, der er enige om det. Både Tom, os og så en ny klub, og det har ikke været muligt.

Indtil videre står 32-årige Tom Trybull noteret for 46 kampe i OB-trøjen siden han kom til fra engelske Blackpool i 2023.

Hans kontrakt med OB udløber efter denne sæson.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit

Hattrick | Afsnit 113

Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.

Læs mere
-9:29

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

AGF

2 - 1

OB

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce