
OB er ubesejrede i seks kampe i streg.
Efter en svingende start på tilværelsen som Superliga-mandskab har fynboerne fået styr på især defensiven, og det bar frugt torsdag aften.
Her slog OB nemlig AGF med 1-0 i den første af to Pokalkvartfinaler, og efterfølgende satte sportsdirektør Troels Bech ord på den udvikling, som OB har været inde i:
- Vi er på vej et bedre sted hen, end vi har været. Vi er optimistiske omkring at kunne bide skeer med svære modstandere. Det, der afgør vores fremtid, er ikke point, men præstationer.
- Derfor kan der også godt komme en spiller til truppen i vintervinduet, selv om det nok ikke bliver i samme omfang som i sommer, siger Bech til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

OB-bossen bliver herefter direkte adspurgt, om det fortsat er en venstrebenet stopper, som fynboerne jagter:
- Det har jeg jo sagt en gang, og det må jeg nok hellere holde mig til, selv om vi ser et midterforsvar, som er på utroligt højt niveau her mod AGF.
- Men ikke desto mindre, så mangler vi blandt de fem stoppere, vi har, at der er en, som har den fordel, at han kan spille med venstrefoden, siger Bech til Viaplay.
Returopgøret i Pokalkvartfinalen mod AGF spilles på Ceres Park Vejlby på søndag klokken 15:00.


OB
Oddset Pokalen



































