Der har ikke været mange lyspunkter i OB det seneste år.
Interne uroligheder, mærkværdige handler, misset top-6 og en fyret træner samt en hjemmebane, hvor der ikke blev vundet kampe.
Alt dette har været medvirkende til, at OB starter forårssæsonen på en niendeplads, men blot med tre point ned til Vejle under stregen.
Fodbolddirektør i OB, Bjørn Wesström, erkender også i et interview til klubbens hjemmeside, at det sidste år ikke har været godt.
- 2023 var et turbulent år, hvor vi ikke opnåede det sportslige mål om at spille top-6. Dog lykkedes det os at sælge spillere for rekordbeløb, og vi har siden omorganiseret os, så vi nu står stærkere, siger Wesström, der udtrykker stor glæde ved cheftræner Søren Krogh.
- Med Søren som ny cheftræner har vi fået andre rutiner, en højere træningsmængde og justeringer i spillestilen. Disse dele skal gøre os bedre både på kort og lang sigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Over vinteren er flere spillere blevet skippet videre, mens klubben har hentet forsvarsspilleren James Gomez og målmand Viljar Myhra ind.
Og de to er blevet hentet ind med tanke på, at OB skal overleve i 3F Superligaen.
- James Gomez øger konkurrencen på kort sigt, og jeg er sikker på, at han bliver en central spiller i klubben på lang sigt, siger Björn Wesström og fortsætter.
- I forhold til Viljar Myhra så har vi på alle områder sat overskriften "overlevelse". Martin har en fysisk situation, der kræver dosering i træningen, og indtil den situation er fuldt genoprettet, havde vi kun én førsteholdsmålmand med superligaerfaring.
- Derfor rekrutterede vi en målmand, der sikrer de værdier, vi ønsker både på kort og langt sigt.
OB starter forårssæsonen den 16. februar mod på udebane mod Viborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
3F Superliga






































