2025-07-16 15:28:00

Ugens Suppe: Zornigers store krav til Troels Bech

Alexander Zorniger har foreløbig fået tre nye spillere til OB, men tyskeren forventer yderligere fem. I Bold-podcasten Ugens Suppe tager vi temperaturen på fynboerne kort før premieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCM

3 - 3

OB

OB er tilbage i Superligaen, og det er med Alexander Zorniger i spidsen.

Den tidligere Brøndby-træner afløste Søren Krogh efter oprykningen, og trænerskiftet har på mange måder betydet, at der blæser nye vinde over Ådalen.

Zorniger stiller tydelige krav, når det kommer til spillermaterialet, han har til rådighed.

- Troels Bech sagde ved oprykningen, at de gik efter tre nye spillere, og det har de fået i form af Fiete Arp, Noah Ganaus og ikke mindst Rasmus Falk, men Zorniger har været ret ligefrem, når han er blevet spurgt til nye spillere.

- Han har sagt til Fyens, at han gerne vil have fem nye oveni de tre, der allerede er kommet, og det er jo en træner, der tør sige, at der skal mere kvalitet, end der allerede er.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ugens Suppe: Zornigers store krav til Troels Bech
Foto: OB

- Det er bare en ny tid i OB, at der bliver stillet så store krav til indkøbsstrategien fra den siddende cheftræner, siger Bold-journalist Rasmus Glud i Ugens Suppe.

I slutningen af sidste uge gav Alexander Zorniger en status, hvor der var klar fremgang at spore i forhold til de nye idéer.

- Spillerne har rykket sig virkelig meget. Det er hårdt for dem. Virkelig hårdt. Både fysisk og mentalt. Og nu ser vi også, hvem der kan gå i denne retning, og hvem der ikke kan. Det får konsekvenser i de kommende uger.

- Vi har stadig brug for spillere. Det er der ingen tvivl om. Vi er nødt til at forbedre truppens bredde, men ikke kun ved at hente nye spillere ind. 

- Vi skal også forbedre den enkelte spillers kvalitet, og det er tricky, sagde Zorniger til Bold i fredags.

Ugens Suppe-panelet har store forventninger til OB, men kalder det også trænerskiftet noget af et sats fra Troels Bech.

I podcasten diskuteres også FC Københavns enorme oprustning, FC Midtjyllands mangel på samme og Brøndbys markante profilsalg, ligesom der kigges frem mod hver Superliga-kamp i runde ét med et særligt fokuspunkt.

Supermanager_25

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

FCM

3 - 3

OB

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce