OB skal bruge sommeren på at forstærke forsvaret.
Det har sportsdirektør Troels Bech ikke lagt skjul på, og cheftræner Alexander Zorniger har heller ikke pakket det ind.
Så sent som efter lørdagens 0-4-nederlag til Brøndby gav tyskeren udtryk for, at han i øjeblikket venter utålmodigt på nye tilgange, og ganske tæt på ham under kampen stod en stopper, der er kontraktfri.
Den tidligere Brøndby-profil Andreas Maxsø lagde nemlig vejen forbi Vestegnen for at overvære træningskampen mellem de blågule og OB, og så blev det pludselig relevant at høre Alexander Zorniger, om den 32-årige forsvarsspiller ville være noget for ham.
Der blev dog svaret lidt kækt tilbage.
Andreas Maxsø var på sidelinjen i dag. Er han en spiller, der potentielt kan forstærke OB?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kevin Mensah stod også tæt på banen. Men vi kommer ikke til at hente Kevin. Vi har brug for spillere, der kan være med til at udvikle vores spillestil fremadrettet.
- Vi må se, hvem det bliver, lød det fra Zorniger.
Thomas Nørgaard blev også foreholdt Andreas Maxsøs visit.
Men hvis der skal ske noget på den position i Brøndby, kræver det først og fremmest afgange, forklarede Brøndby-bossen. Læs mere om det her.
Indtil videre har OB hentet Peter Therkildsen og Topi Keskinen denne sommer, mens fynboerne har sagt farvel til Theo Sander, Mads Abrahamsen, Tom Trybull, Leeroy Owusu, Nicolas Bürgy, Bjørn Paulsen, Gustav Grubbe og ikke mindst Max Ejdum.
Lørdag sad Julius Askou, Anssi Suhonen og Rasmus Falk ude med skader.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

OB
3F Superliga































