2025-09-14 21:19:42

Zorniger om rødt kort: Det er ikke ungdomsfodbold

Alexander Zorniger var ikke tilfreds efter, at han og OB tabte 1-2 til Silkeborg i en kamp, som man ellers startede godt. Han kritiserer blandt andet det røde kort, som man fik imod sig i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Silkeborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SIF

2 - 1

OB

1'
01
Noah Ganaus
Mål
42'
11
Callum McCowatt
Mål
69'
11
Yaya Bojang
To gule kort
79'
21
Tonni Adamsen
Mål

Det så lovende ud for fynboerne, der kom flyvende ud til kampen og lagde et tungt pres på Silkeborg. Det kastede også en tidlig scoring af sig efter bare et minut.

På trods af en drømmestart på opgøret, lykkedes det ikke Alexander Zornigers tropper at holde stand og tage de tre point med hjem til Fyn. Det var også en skuffet Alexander Zorniger, der talte med den skrevne presse efter kampen.

- Vi var rigtig gode i kampens begyndelse, vi havde bolderobringer højt på banen, som vi vidste ville blive svært på det her underlag, men drengene gjorde det rigtig godt. Vi fik bare ikke spillet den sidste aflevering, men vi var totalt inde i kampen.

- Og så var der den ene situation, hvor vi ikke gik i genpres, og hvor vi ikke pressede højt, selvom vi havde vores spillere højt på banen.

- Og så indkasserede vi det undgåelige mål, og den står 1-1 i pausen. På trods af det, vidste vi, at vi havde produceret masser af chancer, og at vi ville fortsætte med det.

 Efter at have spillet en god første halvleg i store dele, så formåede OB ikke at holde momentum og tage det med ind til anden halvleg. Derudover svækkes holdet, da de modtager et rødt kort i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Zorniger om rødt kort: Det er ikke ungdomsfodbold
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi var ikke så gode i 2. halvleg som i første halvleg, men vi havde stadig muligheder for at skabe noget og for at undgå chancer til dem

- Med det røde kort, bliver det en smule sværere, og igen, vi har nogle talentfulde, unge spillere, men vi er i professionel fodbold. Det er ikke ungdomsfodbold. Det handler om at vinde eller tabe, og det skal drengene lære af.

Alexander Zorniger tillægger ikke Yaya Bojangs alder og erfaring nogen stor betydning for det røde kort, der blev tildelt, da han i det 69. minut fik sit andet gule kort.

- Han fejlvurderede en høj bold, og vi snakker ikke om, at han ikke lavede den sidste aflevering, og vi kunne have scoret. Han lavede en kæmpe fejl i at forsvare, og han er en forsvarsspiller.

- En målmand skal beskytte sit mål. En angriber skal score. En midterforsvar skal kontrollere sin modstander, når der kommer en høj bold. Han skal være opmærksom på, hvor hans modstander er. Og i dag betalte vi en unødvendig høj pris for de her fejl, som vil give os meget sjov i fremtiden, men ikke i dag.

Dagens nederlag betyder, at Silkeborg rykker foran OB. Fynboerne ligger derfor nu på 11. pladsen med 8 point efter de første otte runder. 

Næste gang Alexander Zorniger og OB skal i kamp er fredag den 19. september, hvor FC Fredericia kommer på besøg. 

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

SIF

2 - 1

OB

1'
01
Noah Ganaus
Mål
42'
11
Callum McCowatt
Mål
69'
11
Yaya Bojang
To gule kort
79'
21
Tonni Adamsen
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce