2022-12-09 13:17:02

DS-topklub ansætter rutineret træner: Har holdt det lidt hemmeligt

Den tidligere Slagelse-assistent Morten Rasmussen er ny cheftræner i DS-klubben Odder. Det har været på plads længe, men det er blevet holdt hemmeligt, siger han til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Odder er klar til oprykningsspillet i Danmarksserien efter en andenplads pulje 4, og nu har klubben fundet manden, der skal prøve at få den jyske klub op i 3. division. 

Danmarksserie-topholdet har nemlig valgt at ansætte Morten Rasmussen som ny cheftræner. Han har både en fortid som divisionsspiller og divisionsassistent, og Rasmussen har senest stået i spidsen for Danmarksserie-klubben Kjellerup IF.

Rasmussen siger til bold.dk, at den toårige aftale har været på plads i noget tid, men de har holdt det hemmeligt i noget tid, da Frank Pedersen valgte at stoppe som sports- og udviklingschef i Odder.

- Jeg har kendt til det i en tre ugers tid. Efter at det blev klart, at Lasse Tougaard ikke skulle fortsætte som cheftræner, så er det gået relativt hurtigt derfra. Vi har bare lige siddet lidt på hænderne, siger Morten Rasmussen til bold.dk og tilføjer.

- Der var lige nogle ting, som skulle falde på plads, og det her med, at Frank (Pedersen, red.) stoppede, så vi ville ikke blande for mange ting sammen. Vi har skullet finde den rigtige rækkefølge at gøre tingene i, så derfor har vi holdt det lidt hemmeligt. 

Bedste hold i Danmarksserien
47-årige Rasmussen mener, at han bliver træner for Danmarksseriens bedste hold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmarksserien -DS-topklub ansætter rutineret træner: Har holdt det lidt hemmeligt
Foto: Odder

- Det er en god klub med nogle gode spillere. Jeg har egentlig et rimelig godt kendskab til Odder fra min tid i Kjellerup. Jeg har længe sagt, at det er rækkens bedste hold, og det synes jeg også, at det er. Jeg har gjort mig nogle overvejelser i forhold til, at jeg godt kunne tænke mig at træne så godt et hold. Jeg har sagt ja, fordi det er en spændende mulighed, siger Morten Rasmussen til bold.dk

Morten Rasmussen skal første gang stå i spidsen for holdet d. 14. januar, hvor spillerne mødes efter vinterpausen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Odder har nul point i oprykningsspillet, og mandskabet skal duellere mod Holbæk, Brønshøj, Avarta, Marienlyst, Vejgaard, Frederikssund og Ringkøbing om tre oprykningspladser. 

Morten Rasmussen og co. møder Holbæk, der har tre point, i første kamp 18. marts.  

Rasmussen har udover Kjellerup IF tidligere været assistenttræner for Slagelses divisionshold samt cheftræner i Gørslev IF, Taastrup FC og Bogense.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0