28-årige Jacob Buus har taget afsked med Esbjerg, som har solgt højrebacken til Odds BK i den næstbedste række i Norge.
Buus er spændt på de nye udfordringer.
- Der er flere ting, som gjorde Odd til et rigtigt valg for mig. Først og fremmest er det en liga, jeg ikke tidligere har spillet i. Samtidig er Odd en stor klub med en historie, som tiltaler mig.
- Der er gang i et projekt her med et tydeligt mål om at komme tilbage til Eliteserien, siger Jacob Buus til klubbens hjemmeside.
Nu får han den tidligere Hvidovre-træner Per Frandsen.
- Det er en træner, jeg virkelig ser frem til at arbejde under. Jeg har hørt meget godt, og det glæder jeg mig virkelig til.
I truppen er også Hans Christian Bonnesen og Jakob Vadstrup.


Odds Ballklubb
1. Division































