Espen Ruud takker af som aktiv fodboldspiller i en alder af 40 år.
Det skriver OB-ikonet på sin Instagram, hvor han efter næsten 700 kampe for Superliga-klubben, Odds Ballklubb og det norske landshold til sammen takker af.
- Jeg er taknemmelig og stolt over alle de øjeblikke, jeg har oplevet som spiller, og alle de venskaber, jeg tager med mig videre i livet.
- Sammen med min familie har vi haft mange gode oplevelser, men nu ser jeg frem til at bruge endnu mere tid sammen med dem. Livet går videre, og nye opgaver venter i fremtiden, skriver Espen Ruud i sit opslag.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den norske back spillede fra 2008 til 2014 i OB, hvor det i alt blev til 237 kampe for fynboerne.
Udover har han kun spillet i Odds, som han ifølge klubben selv har nået 410 kampe for.
På det norske landshold spillede Espen Ruud i alt 34 gange.
Espen Ruud skriver på sin Instagram, at han fortsætter i norske Odds, men i hvilken rolle nævnes ikke.

Odds Ballklubb
Norge Eliteserien































