Alexander Manninger er torsdag gået bort i et trafikuheld ved Salzburg.
Det skriver østrigske medier herunder Sky Sports.
Den tidligere målmand for det østrigske landshold blev 48 år.
Alexander Manninger brød igennem i Austria Salzburg, inden han i 1997 skiftede til Arsenal, som han optrådte 39 gange.
Senere i karrieren spillede han i flere italienske klubber såsom Bologna, Juventus og Torino.
Han afsluttede karrieren i Liverpool, inden han lagde støvlerne på hylden i 2017.
For Østrig spillede målmanden 33 kampe. Han havde sin bedste periode for landsholdet mellem 2006 og 2009, hvor han for det meste var førstevalget i målet.
Han måtte dog tage til takke med en rolle som reservemålmand under EM i 2008 på hjemmebane.
Indtil videre meldes der ikke om andre døde i bilulykken ved Salzburg.


Østrig






























