Den tidligere FC Midtjylland- og OB-spiller, Izunna Uzochukwu, har fundet en ny klub på det fynske land.
Det sker på trods af, at Izunna tilbage i december 2023 blev udvist af Danmark, da hans opholdstilladelse blev taget fra ham den 1. januar 2018, da han skiftede til kinesiske MZ Hakka, selvom han både har kæreste og en datter i Danmark.
Og det bliver i den odenseanske klub OKS, som 33-årige Izunna skal spille for i foråret, mens planen er, at han efter sommer skal være spillende assistenttræner.
Det oplyser Danmarksserie-klubben på sin Facebook-side.
- Jeg har haft en løs, løbende dialog med Skovgaards (sportslige ansvarlig i OKS, red.), hvor vi har snakket en del om det nye set-up i DS- & AS truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det virker meget tiltalende for mig. Vi er blevet enige om en god plan, så jeg kan blive i fodboldens verden, når jeg er færdig med at spille som aktiv, siger Izunna blandt andet.
I februar i år var den forhenværende Superliga-spiller så at finde igen på dansk grund, da han blev spottet i en testkamp mellem de to fynske klubber B 1909 og Næsbys U19-hold.
På daværende tidspunkt skulle han ifølge Sport Fyn forsøge at få opholdstilladelsen på plads, og inden det sker, har han altså fundet en ny klub at spille fodbold i.
Izunna Uzochukwustår i alt noteret for 201 Superliga-kampe, som blev spillet mellem 2009 og 2018.

OKS
Danmarksserien



































