Pacific Media Group er igen havnet i stormvejr.
Det amerikanske selskab, som ejer flere forskellige fodboldklubber rundt omkring i verden, herunder Esbjerg i Danmark, har nemlig fået fans til at rase i Belgien.
Pacific Media Group ejer blandt andre KV Oostende, som øjeblikkeligt er på sidstepladsen den næstbedste belgiske række.
De dårlige resultater har nu fået en sure fans til at vise utilfredshed.
Ifølge Bloomberg blev Pacific Media Group-stifter Paul Conway nemlig låst inde på et toilet af op mod 15 fans i forbindelse med sidste weekends opgør mod Zulte Waregem.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mediet skriver, at Conway blev låst inde på et toilet, hvor fansene efterfølgende lod amerikaneren forstå, at han var skyld i klubbens elendige udvikling.
- Han ødelægger klubben – nu er det tid til at tage affære, lød det ifølge Bloomberg fra én af de sæsonkortholdere, som stod bag protesten.
Pacific Media Group har ejet KV Oostende siden 2020, hvor klubben spillede i den bedste belgiske række. Siden har en række profiler forladt klubben, hvilket har medført nedrykning og en sidsteplads i den næstbedste række.
Lørdag i sidste uge forlød det desuden, at spillerne i Oostende ikke har fået løn. Det kan du læse mere om her.

Oostende
1. Division B


































