Alexandre Pato. Skruer man tiden tilbage til slutningen af 00'erne var den brasilianske angriber på alles læber.
Han bankede mål ind for AC Milan, inden han blev 20 år, men pludselig gik karrieren i stå for Pato, der aldrig har fundet tilbage til det niveau, han viste tilbage i AC Milan.
Tilbage i februar 2021 skiftede det tidligere kæmpetalent til Orlando City, men skader prægede den første sæson i det amerikanske.
I indeværende sæson, som startede i slutningen af februar, har Pato, dog fået en start på, der rent statistisk bringer hjernen tilbage til AC Milan.
Tre mål og to oplæg har den brasilianske angriber lavet i de syv første kampe i sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mit forhold til fodbold har ændret sig meget. Mit hoved er langt stærkere nu end tidligere, og jeg har lært, at du skal spise, restituere og arbejde rigtigt hele tiden, siger Alexandre Pato til mediet ge.
Hos Orlando City håber de med stor sandsynlighed, at Pato kan finde tilbage til noget af niveauet fra AC Milan-tiden.
- Jeg har lært en masse fra min tid i Italien. Men dengang var jeg en dreng, hvor jeg nu er 32 år gammel, fortsætter Pato.
Om Alexandre Pato fortsætter formen i det amerikanske bliver spændende at følge.
Næste kamp for Pato og Orlando er på søndag, når de får besøg af New York Red Bulls.