2023-05-22 10:22:00

SfB-Oure FA smed sejren: Vi kunne have ført 4-0

3. divisionsmandskabet SfB-Oure FA havde kurs mod tre point, da mandskabet var foran 2-0 mod IF Lyseng. Kampen endte dog 2-2, og det er rigtig ærgerligt, mener anfører Mathias Hansen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fynske hold SfB-Oure FA kæmper for livet i 3. division, og fredag var holdet på besøg hos IF Lyseng. 

Det så rigtig lovende ud for udeholdet, da fynboerne kom foran med to mål. IF Lyseng fik dog fightet sig tilbage i opgøret og fik 2-2 med fra kampen. 

SfB-Oure FA-anfører, Mathias Hansen, siger til klubbens Facebook-side, at klubben spillede blændende fodbold i første halvleg. I anden halvleg blev det noget anderledes. 

- Vi spillede i første halvleg noget af det bedre, vi har spillet i denne sæson og kan føre 4-0, uden det vil være ufortjent. I anden halvleg falder vi helt ned og overlader alt for meget initiativ til modstanderen og får slet ikke holdt fast i bolden. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -SfB-Oure FA smed sejren: Vi kunne have ført 4-0
Foto: Jakob Visbjerg Rasmussen/SfB-Oure FA

- Set over hele kampen er det dog træls ikke at vinde, når vi er foran med 2-0. 

Med det uafgjorte resultat har SfB-Oure FA et forspring på fem point til AB Tårnby, der er under stregen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der resterer fire runder af kvalifikationsspillet. 

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
annonce
annonce
annonce
annonce