2022-11-28 15:30:01

B.93-spiller om landsholdsdebut: Utrolig fed oplevelse

Abdullah Iqbal fik debut for Pakistan, da mandskabet tabte 0-1 til Nepal. B.93-spilleren siger, at det var en kæmpe oplevelse at få debut. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

B.93-spilleren Abdullah Iqbal har haft en stor oplevelse med det pakistanske landshold. 

Han var nemlig blev udtaget til venskabskampen mod Nepal, og her kom Iqbal på banen til sin landskampsdebut. 

Han siger til B.93's hjemmeside, at det var en vild oplevelse.

- Jeg startede inde på den defensive midt og fik af træneren en vigtig rolle i at holde styr på den defensive organisation. Det er omkring tre år siden, at jeg spillede fast på midten, så det føltes lidt uvant, men jeg synes, jeg gjorde det udmærket.

- Vi spiller en god første halvleg, står godt defensivt og får nogle gode chancer på omstillinger. Nepal får ikke spillet sig igennem vores defensive organisation, hvilket resulterer i, at de bliver utålmodige og slår nogle lange bolde, som vi har godt styr på.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -B.93-spiller om landsholdsdebut: Utrolig fed oplevelse
Foto: Christian Midtgaard

- Anden halvleg er også rimelig lige, men Nepal får desværre scoret på et indlæg i det 83. minut, så kampens endelige resultat bliver 1-0.

- Taget nedlukningen af fodbolden de seneste tre et halvt år i Pakistan i betragtning, så synes jeg, det ser meget lovende ud. Vi har en ung trup og med tilføjelse af et par pakistanske spillere rundt omkring i Europa, så kan det gå hen og blive godt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, det er en god start på forberedelserne til næste år, hvor der er både VM- og Asien Cup-kvalifikationskampe samt Sydasien-mesterskaberne.

- Det har været en utrolig fed oplevelse, som overgik alle forventninger, jeg havde, siger 20-årige Abdullah Iqbal. 

Iqbal er noteret for 11 kampe for B.93 i 2. division i denne sæson. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0