Det ser ud til, at Jesse Joronen fortsætter i italiensk fodbold.
Målmanden, der tidligere har tørnet ud for Horsens og FC København, skifter til Palermo, skriver det italienske medie La Gazzetta dello Sport.
Man mener også at vide, at 32-årige Joronen underskriver en etårig aftale med Serie B-klubben.
Finnen har tørnet ud i støvlelandet siden 2019, hvor turen gik fra FCK til Brescia.
Artiklen fortsætter efter billedet

Siden var Joronen også forbi Venezia, men kontrakten, der udløb denne sommer, blev ikke forlænget.
Han kender allerede den næstbedste italienske række rigtig godt, da det indtil videre er blevet til hele 137 kampe i Serie B.
Jesse Joronen nåede 38 optrædener for Horsens i sæsonen 2016/2017 og 38 styk for FC København året efter.

Palermo
Serie B




































