Super League -Officielt: Neestrup præsenteret i Panathinaikos
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
2026-05-26 17:18:33
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Officielt: Neestrup præsenteret i Panathinaikos

Panathinaikos henter den danske cheftræner Jacob Neestrup, oplyser den græske storklub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jacob Neestrup fortsætter karrieren i græsk fodbold.

Den 38-årige dansker er således blevet præsenteret som cheftræner i Panathinaikos.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse, hvor det blandt andet fremgår, at der er tale om en toårig aftale.

Bold kunne allerede torsdag afsløre, at den tidligere FC København-træner var i forhandlinger med den græske storklub.

Lørdag kunne Bold så melde, at Jacob Neestrup blot var detaljer fra at lande jobbet, og nu er parterne nået helt i mål. 

Dermed nåede Jacob Neestrup blot at gå arbejdsløs i to måneder.

Siden har danskeren ifølge Bolds oplysninger været i dialog med flere europæiske klubber, men i sidste ende faldt valget på Panathinaikos, der fredag tog afsked med Rafael Benitez.

Jacob Neestrup nåede som cheftræner i FC København at føre Superliga-klubben til to danske mesterskaber, to pokaltriumfer og flere store præstationer i Champions League.

Nu skal han for første gang prøve kræfter med udlandet, når han inden længe pakker kufferten og sætter kursen mod Athen.

Det vil han ifølge Bolds oplysninger desuden gøre i selskab med Stefan Madsen, der ligesom i tiden i FCK, skal være hans assistenttræner.

Panathinaikos sluttede i denne sæson som nummer fire i den græske liga.

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce