Der var engang, hvor man i Real Madrid havde store forventninger til Denis Cheryshev.
Den 33-årige russer endte dog ikke med at blive den nye stjerne på Santiago Bernabeu, og siden er det kun gået en vej.
Nu går turen så til Grækenland for Cheryshev, som i resten af denne sæson skal tørne ud for Panionios i den næstbedste række.
Det meddeler Panionios på sin Facebook-side, hvor Cheryshev sætter ord på skiftet.
- Jeg er meget glad for, at jeg fra i dag officielt er fodboldspiller i Panionios. Jeg er klar til at arbejde hårdt for at hjælpe holdet med at nå sine mål og gøre fansene glade, siger Denis Cheryshev.
Russeren kommer til på en fri transfer, efter at han forlod Venezia i sommer.
Denis Cheryshev har spillet størstedelen af sin karriere i La Liga, hvor han ud over Real Madrid har været forbi Sevilla, Villarreal og Valencia.

Panionios
































