Gianluigi Buffon forlod PSG i sommeren 2019, men der gik ikke lang tid, før han fortrød den beslutning.
Det fortæller den rutinerede keeper i en snak med Christian Vieri på hans Twitch-kanal.
- Det var min livs største fejl, da jeg forlod PSG, for det betød, at jeg gav afkald på 10 millioner euro.
- De fortalte mig, at Areola ville spille i Champions League, og det kunne jeg ikke acceptere. Jeg er en, der fortjener at spille, og derfor skiftede jeg tilbage til Juventus.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det fortrød jeg hurtigt, for Areola blev skadet, og så hentede PSG Keylor Navas i stedet for.
- Paris var den flotteste oplevelse i min karriere. Jeg følte mig som en fri mand, og jeg lærte hurtigt fransk. Det var et fantastisk hold, jeg spillede på, fortæller Buffon ifølge Daily Mail.
Gianluigi Buffon har stadig gang i karrierne, for han spiller i Parma i Serie B.