2026-08-31 13:45:00

Efter Saudi-rygter: Dembélé meldes enig med PSG

Ousmane Dembélé har været rygtet til Saudi-Arabien, men han bliver i PSG. Ifølge L’Équipe er han blevet enig med den franske storklub om at forlænge samarbejdet til 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 3. runde

fredag 4. sep

PSG

vs

MON

Ousmane Dembélé har besluttet sig for, hvor fremtiden ligger.

Den franske Ballon d’Or-vinder har ifølge L’Équipe indgået en aftale med Paris Saint-Germain om at forlænge sin kontrakt med yderligere to år.

Det betyder, at Dembélé efter planen bliver i den franske storklub frem til sommeren 2030.

Det kommer ikke som den store overraskelse. Ifølge L’Équipe havde den 28-årige offensivspiller allerede meddelt PSG, at han ønskede at blive i Paris, inden han på et senere tidspunkt vil overveje et skifte til en klub uden for Europa.

Dembélé har allerede været kontaktet af klubber fra Saudi Pro League, men de tilbud har altså ikke været nok til at lokke ham væk fra den franske hovedstad.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Efter Saudi-rygter: Dembélé meldes enig med PSG
Foto: Gintare Karpaviciute/Reuters/Ritzau Scanpix

Den franske landsholdsspiller kom til PSG i 2023, da klubben udløste hans frikøbsklausul i FC Barcelona.

Siden har Dembélé udviklet sig til en afgørende profil i Paris, i særdeleshed i den seneste sæson, hvor han spillede en hovedrolle i PSG's vej mod klubbens første Champions League-titel.

Dembélé blev efterfølgende belønnet med den prestigefyldte Ballon d’Or.

I alt står han noteret for 61 mål og 43 assists i 138 kampe for PSG. Ifølge L’Équipe forventes PSG at offentliggøre den nye aftale i løbet af de kommende uger.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 3. runde

fredag 4. sep

PSG

vs

MON

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce