2022-06-27 09:30:32

Medie: Neymar åben for PSG-exit

Neymar har en lang kontrakt i PSG, men ifølge franske medier er han åben for et skifte væk fra den franske hovedstad. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Neymar ville ikke have noget imod et skifte væk fra PSG.

Det skriver det franske medie RMC Sport. 

Det var ellers ikke Neymars plan at skulle væk fra PSG, men den seneste kritik fra klubbens præsident Nasser Al-Khelaifi har angiveligt fået Neymar til at ændre mening. 

Al-Khelaifi fortalte til Le Parisien, at han forventer mere fra Neymar og de andre PSG-stjerner. 

- Et muligt farvel til Neymar? Det jeg kan fortælle jer er, at vi forventer meget mere af alle spillerne end i sidste sæson. Meget mere! 

- Vi var ikke gode nok. Næste sæson er målet klart, vi skal knokle 200%, og spillerne skal give alt for trøjen, fortalte Nasser Al-Khelaifi til Le Parisien. 

Der har længe været meldinger om, at PSG gerne vil af med Neymar, men den brasilianske stjernes kontrakt bliver automatisk forlænget til 2027 denne sommer, så det bliver ikke helt nemt at komme af med ham. 

Der er nemlig ikke mange klubber, der har råd til at købe verdens dyreste spiller fri af sin kontrakt, men han er alligevel blevet sat i forbindelse med blandt andre Chelsea. 

25 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0