Neymar har været i PSG siden sommeren 2017, og PSG-fansene kan formentlig se frem til at se meget mere til den brasilianske superstjerne.
I maj 2021 satte den nu 30-årige kantspiller sin underskrift på en kontraktforlængelse, som holder ham i klubben frem til sommeren 2025.
Nu skriver L’Équipe, at den seneste kontraktforlængelse indeholdt to optioner på yderligere to sæsoner. Den første blev aktiveret sidste sommer, den anden vil blive aktiveret i løbet af de kommende dage.
Dermed vil Neymars kontrakt ifølge L’Équipe først udløbe i sommeren 2027.
Meldingen kommer bare få dage efter, at PSG’s ejer ellers har sået tvivl om stjernes fremtid i klubben.
PSG har endnu ikke meldt noget ud om en mulig forlængelse.