










Lucas Chevalier har fået en bøvlet start på tilværelsen i PSG.
Torsdag aften var han dog med til at besejre Marseille efter straffesparkskonkurrence i den franske Super Cup.
- Jeg blev sat på prøve fra start til slut, og jeg havde nogle vigtige redninger. Alt var ikke perfekt, men jeg havde mange redninger, udtalte Chevalier efter kampen til RMC Sport.
Den 24-årige franskmand blev inden årsskiftet bænket i PSG, men han har i 2026 genvundet sin plads i målet.
Det har været en svær tid, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der har været en anderledes stemning, men jeg har fået mange lærepenge af det.
- Journalisterne er også aktører i det, og I har ikke gjort livet nemt for mig. Det er en del af livet som elitesportsudøver. Der er tårnhøje krav. Jeg ved, jeg har gjort nogle ting godt, andre ting har ikke været godt.
- Jeg hviler i mig selv, jeg ved, hvad jeg er i stand til, og at jeg vil hjælpe PSG. Jeg giver ikke op, uanset hvad der sker. Folk kan mene, hvad de vil - det ændrer ikke noget for mig.
Lucas Chevalier skiftede i sommer fra Lille til PSG.
Du kan se højdepunkter fra torsdagens opgør mellem PSG og Marseille i videoen til artiklen.

PSG
Supercup





































