2023-10-12 20:51:00

Verratti blev kaldt overvægtig: Jeg har et liv

Marco Verratti reagerer nu på beskyldninger om en usund livsstil, som ofte har været et tema under det lange ophold i PSG.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 9. runde

FT

PSG

3 - 0

STR

Marco Verratti forlod for nyligt PSG efter 11 år i storklubben.

Under det lange ophold blev der dog hyppigt sat spørgsmålstegn ved den 30-årige italieners livsstil uden for banen, som bød på byture og restaurantbesøg i den franske hovedstad.

Den snak giver den lille midtbanespiller dog ikke meget for. I et interview med L'Équipe slår han således fast, at han også har et liv uden for banen.

- Det er bare sådan, jeg er. Fodbold har altid været et spil for mig, men jeg har også et liv. Jeg har altid nydt at tage på restaurant og drikke et glas vin, når der ikke har været træning.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Verratti blev kaldt overvægtig: Jeg har et liv
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der er mange spillere, der skjuler sådan noget, men jeg har altid været åben omkring det, og det tror jeg godt, at folk kan lide. De kan se, at jeg bare er en normal person.

- Jeg brugte 11 år her, og det var helt normalt, at man ofte kunne støde på mig ude i byen. Jeg kommer aldrig til bare at blive hjemme hver dag, fortæller Verratti.

Den italienske midtbanespiller nåede 416 kampe og 11 mål for PSG.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 9. runde

FT

PSG

3 - 0

STR

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce