2022-11-05 14:38:36

Uhre inden MLS-finale: Vækker minder fra Brøndby-guldjagt

Den tidligere Brøndby-bomber Mikael Uhre fortæller, at finale-systemet i MLS vækker minder fra guldjagten på Vestegnen i foråret 2021. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - finale

FT

LAFC

6 - 3

PHI

Lørdag aften kan Mikael Uhre blive MLS-mester, hvis han sammen med Philadelphia Union slår Los Angeles FC. 

Den danske angriber fortæller i et interview med den amerikanske avis Delaware County Daily Times, at jagten på MLS-trofæet vækker minder fra foråret 2021, hvor han sammen med Brøndby satte sejlene ind på at vinde 3F Superligaen.

- Dengang vidste vi (Brøndby, red.), at hvis vi vandt de sidste to kampe i sæsonen, ville vi blive mestre. Det havde helt sikkert den samme aura omkring sig (som den Uhre står med nu, red.), siger han. 

28-årige Uhre blev matchvinder i foråret 2021's anden sidste kamp, da Brøndby slog AGF med 2-1 på udebane, efter holdet havde spillet med en mand i undertal i størstedelen af kampen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

MLS -Uhre inden MLS-finale: Vækker minder fra Brøndby-guldjagt
Foto: Chris Szagola/AP/Ritzau Scanpix

Han forklarer, at han selv dagen i dag har svært ved at sætte ord på sine følelser efter netop den kamp. 

- Det var helt utroligt. Det var svært at beskrive dengang, og her halvandet år senere har det ikke ændret sig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er svært at forklare, hvordan man reelt havde det efter kampen, for det var meget specielt, og noget jeg aldrig glemmer. Det gav en god portion selvtillid, siger Uhre.

Lørdagens MLS-finale mellem Philadelphia Union og Los Angeles FC fløjtes i gang klokken 21:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - finale

FT

LAFC

6 - 3

PHI

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0