Plymouth skal have ny cheftræner.
Det står klart, efter klubben omkring midnatstid natten til tirsdag har offentliggjort en pressemeddelelse, hvor de bekræfter, Ian Foster er fortid i klubben.
Tidligere mandag tabte holdet, som frister en tilværelse i den triste ende af Championship, med 0-1 til Bristol, og det blev altså dråben.
Klubbens ejer, Simon Hallett, fortæller, at fyringen kommer på det rette tidspunkt.
- Ian blev ansat gennem en grundig og omfattende rekrutteringsproces, og hans trænerfærdigheder skilte sig virkelig ud, da han vi ansatte ham.
- Men vi er nødt til at balancere langsigtet stabilitet mod kortsigtede beslutninger, og vi har givet Ian så lang tid som muligt til at se, om resultaterne kunne blive bedre.
- Desværre har det ikke været tilfældet, og vi føler, at det er det rigtige tidspunkt at foretage en forandring for at give os den bedste chance for at sikre overlevelse, siger han til klubbens hjemmeside.
Sportsdirektør Neil Dewsnip overtager trænersædet resten af sæsonen. Plymouth ligger et enkelt point over stregen i Englands næstbedste række.
Foster nåede kun 17 kampe i spidsen for klubben.


Plymouth
Championship



































